Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

JKEL udvider med ny IT-afdeling

JKEL/Jens Kristensens EL-anlæg A/S har per 1/7-19 overtaget IT virksomheden Operation-IT, som fortsætter som en selvstændig afdeling under JKEL Gruppen. Med den nye afdeling kan JKEL servicerer nye som eksisterende kunder med teknisk viden, samt løsninger og leverancer inden for IT-hardware og software.

Siden 2007 har Nikolej Genefke haft virksomheden Operation IT, som per 1. juli 2019 er blevet en del af Jens Kristensens EL-anlæg A/S. Operation IT fortsætter i JKEL gruppen som en selvstændig afdeling med Nikolej Genefke som afdelingsleder, med ansvar for fortsat at servicere nye som eksisterende kunder.

Det nye setup giver en masse synergier, hvor JKEL får mulighed for at tilbyde en bred pallette af IT-relaterede opgaver til sine kunder, som eksempelvis opsætning af Office 365, Back-up og sikkerhedsløsninger, opsætning af netværksløsninger og rådgivning og sparring omkring ERP-løsninger.

Dette naturligvis ud over virksomhedens øvrige kompetencer inden for det traditionelle el-arbejde, tekniske installationer, bygningsautomatik, tyveri- og brandalarmer med mere.


Passion for at gøre en forskel

Nikolej er 35 år og bor i Odense med hans kæreste, og er uddannet som IT-teknolog. I Operation IT har han hjulpet mindre og mellemstore virksomheder, primært på Fyn og i Trekantsområdet. Der er dog også tale om en person med et stærkt lokalt kendskab og tilknytning til Vestfyn, og specielt Assens.

Det var nemlig da han boede i Assens at Nikolej startede sin virksomhed, da to lokale kunder, Assens Murer & Entreprenørforretning og Living Flames gjorde, at Nikolej turde gå all in på egen virksomhed.​

”Jeg vil gerne kendes for at give kunderne en god service, og være deres pålidelige samarbejdspartner, upåagtet om det er som kundes sparringspartner, eksterne IT-ressource eller tekniker. Ved at blive en del af JKEL Gruppen reducerer jeg antallet af administrative opgaver, så jeg i endnu højere grad får mulighed for at servicere og hjælpe mine kunder, som er det jeg virkelig brænder for. Derudover glæder jeg mig til at få en masse kollegaer, med nogle stærke kompetencer som jeg kan trække på,”.

- Nikolej Genefke

Relationen startede på Le Mans

Anders Kristensen fra Jens Kristensens EL-anlæg A/S glæder sig til at også at kunne tilbyde Operation IT’s kompetencer, og servicerer JKEL’s kunder inden for it, udover de mere traditionelle el og teknik opgaver.

”I dag hænger alting sammen, specielt inden for vores fag. Elektriciteten sørger for at der er strøm/el til dine installationer som styrer dine alarmer, dine lyskilder, dine hårde hvidevare, til ventilationsanlægget m.m. Installationer med relation til softwaren, og derfor er det fantastisk at vi nu også kan hjælpe vores kunder med alle former for IT-løsninger. Både sparring og rådgivning, men også på selve eksekveringsdelen.”

- Anders Kristensen

Relationen mellem Operation IT og JKEL opstod for nogle år siden via et tilfældigt møde, gennem en fælles samarbejdspartner, til 24timers løbet Le Mans. Siden hen er kontakten og relationen blevet holdt ved lige, indtil at Operation IT og Nikolej Genefke altså blev en del af JKEL Gruppen per 1. juli 2019.