Hvilken opgave stod I overfor?
JKEL blev hyret af hovedentreprenøren, Per Bekkelund, til at stå for alle indvendige elinstallationer på veteranhjemmet, opsætning af lys på rampe ved hoveddøren og lyspullerter i forhaven. Da det senere blev aktuelt med opsætning af lyskilder i Veteranernes Have, hvor nogle veteraner af og til overnatter, og rundt om bygningen, var det nærliggende at ty til JKEL igen.
Hvor Veteranernes Have tidligere henlå i fuldstændig mørke efter solnedgang, har den nu fået dybde så man kan se, hvor haven slutter. Det giver tryghed for dem, der sidder i opholdsstuen og kikker ud i haven at vide, hvor mørket ender og hegnet som omkranser haven, står.
Det viste sig også, at der var brug for mere lys i opholdsstuen og flere tænd/sluk kontakter. Også hér var JKEL behjælpelig med at komme med en god løsning som hurtigt blev iværksat. Det betyder, at opholdsstuen nu tjener endnu flere formål end før, da der ikke var lys nok. Mere lys både inde og ude har bidraget til, at veteranhjemmet er blevet endnu mere funktionelt for stedets brugere og beboere, og at de føler sig mere trygge.
At veteranhjemmet netop er et sted, hvor den enkelte veteran kan føle sig tryg og godt tilpas er en af vores vigtigste opgaver. Derfor skal der lyde stor tak til JKEL for at bidrage med forslag og ikke mindst udførelse af de konkrete opgaver.
Hannah Merete Ussing,
Daglig leder, Veteranhjem Odense