”Vi har været på udkig efter en stærk faglig profil, med de rette værktøjer til at lede vores VVS & Blik, og er meget glade for at vi har fået Henrik med på vores spændende rejse. Henrik er ud over faglig dygtig, også stærk på ledelsen af medarbejdere, og bliver et stort aktiv i det nye ledelsesteam i JK+” udtaler direktør for JK+, Anders Kristensen.
Med den stærke position på VVS-delen, opbygget af TRAP+, bliver den nye direktørs primære arbejdsplads også Mandal Alle 10 i Middelfart, men naturligvis også med tilstedeværelse i JK+ andre afdelinger på Fyn.
Fem kompetenceområder, fem lokationer =
En lokal fynsk forankret virksomhed
JK+ skal være kundens foretrukne installationspartner, uanset om der er tale om el, alarm, vvs, ventilation eller it, og uanset kundens geografiske lokation på Fyn eller i Trekantområdet. JK+ vil have hovedsæde i Glamsbjerg og være stærkt repræsenteret i lokalmiljøerne med fire lokale afdelinger i henholdsvis Faaborg, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
”Med JK+ skal vores kunder kun have ét telefonnummer gemt på telefonen, uanset hvilke installationsopgaver de skal have udført. Vi ved det har skabt forvirring for kunder, om eksempelvis Alarmteknik eller Operation IT opgaver blev løst som en del af JKEL, eller om det var selvstændige virksomheder.
Fremadrettet kommer alle vores folk til at bære det samme logo på arbejdstøjet, bilerne bliver identisk pakket ind, hovednummeret bliver det samme, og hjemmeside vil hedde jkplus.dk” udtaler Anders Kristensen.
”Med én ny samlet identitet for virksomheden kan vi nemmere og mere enkelt præsentere samlede løsninger til vores kunder. For med JK+ kan vi stå for alle tekniske el-installationer, bygningsautomatik, netværk- og serveropsætning, implementering af ABA, AIA og TVO, ventilationsanlæg og tagrender m.m.
For det private segment betyder det ligeledes, at skal du have installeret en ladestander til din el-bil, installeret en tyverialarm i huset, eller opsat en varmepumpe, så kan du kontakte JK+ og få løst alle opgaverne af én og samme virksomhed” fortsætter Anders Kristensen.
Stort brandingarbejde venter forude
Rom blev ikke bygget på en dag, og det samme kan man sige om den kommende brandingproces for JK+. Personalets arbejdstøj skal udskiftes, bilerne skal have ny indpakning, medarbejdere skal have nye e-mailadresser og nye visitkort, hjemmesider skal sammenlægges samt opdateres m.m.
De første biler med ny JK+ indpakning vil man kunne se på vejene i starten af 2022, men allerede nu kan du besøge www.jkplus.dk. Det forventes, at første kvartal af 2022 skal bruges på at opdatere alt materiale, men det er sikkert, at det nye virksomhedsnavn fra den 1. januar 2022 er JK+.
For yderligere information:
Direktør
Anders Kristensen
Direkte nummer: 24291822
Mail: ak@jkplus.dk