Autoriseret VVS-installatør
Vi bruger udelukkende originale mærkevarer af høj kvalitet og er derudover autoriseret VVS-installatør. Ifølge lovgivningen må store dele af VVS-arbejdet kun udføres af en autoriseret VVS-installatør – eksempelvis gas-, vand- og afløbsinstallationer.
Autoriserede VVS-installatører er godkendte af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre VVS-arbejdet. Det kræver altid en autorisation at udføre arbejde med gas-, vand- og afløbsinstallationer. Grunden til dette er, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke arbejdet bliver udført, som det skal. Eksempelvis kan en forkert tilsluttet rørledning gøre, at dit drikkevand og dit spildevand bliver blandet, hvilket kan få store sundhedsmæssige følger.
Vores autorisation og mange årige erfaring er din sikkerhed for, at alt foregår helt korrekt, og at dine VVS-installationer hele tiden fungerer præcis, som de skal.
Lad os stå for totalentreprisen
Vi står også gerne for totalentreprisen, hvis du eksempelvis ønsker et helt nyt badeværelse eller køkken. Det betyder, at vi styrer projektet. Da vi har mange andre håndværksmæssige kompetencer i huset, er det nemt og hurtigt for os at give et samlet tilbud. Vi står naturligvis også for kontakt til eksterne håndværkere, hvis der er behov for dette. Vi sørger for, at projektet forløber planmæssigt.